Danskundervisningen - Hvordan gik det?

Nu kom der ro!

Da jeg havde eleverne samlet omkring tavlen, var der, ligesom dagen forinden, meget uro, snak og elever, der vandrede rundt.

Jeg hævede stemmen og fik deres opmærksomhed. Jeg begyndte med at anerkende dem ved at sige, at jeg godt kunne forstå, at de synes, det er svært. “I er gode venner, og jeg kan også godt forstå, at I godt kan lide at tale sammen. Men nu skal vi lære. Og for at I kan lære, så skal her være ro. Helt ro. Og når I vil sige noget, skal i række hånden op og kun tale, når I får lov. I skal blive siddende på jeres plads og kun rejse jer, når det er jeres tur. Så bliver her rart at være, og på den måde lærer I mere. Kan vi lave den aftale?”

Jeg sørgede for, at alle havde forstået mit budskab inkl den nye pige, der ikke kan så meget dansk.
Det forbløffende er, at det virkede. Jeg havde ro. De var opmærksomme og undervisningen kørte uden larm og snak. Wow.

Min undervisning fortsatte, hvor den slap dagen forinden. Jeg havde justeret på brikkerne med udsagnsordene, således at de ikke indeholdt uregelmæssige verber eller morfemer. Det var for svært for dem.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danskundervisningen - Hvordan gik det?