Første uge i praktik

Grundet tavshedspligt, undlader jeg at navngive skole, elever og kollegaer. Alle navne er fiktive.

Da jeg trådte ind på min praktikskole mandag morgen kl 8:00, blev jeg mødt af Heidi, som jeg skal have idræt med i to forskellige klasser. En sjette- og en ottendeklasse. Heidi introducerede mig til skolen og lærerne omkring, og de virkede positive over at have fået en praktikant. Det er altid rart at ankomme til et sted, hvor praktikanter er velanset.

Efter et møde med Heidi tog jeg idrætstøjet på, og gjorde klar til, sammen med de andre, at komme med bus til hallen i Vig, hvor badminton skulle være dagens aktivitet.

Halvdelen af den klasse, som skulle have idræt, havde i stedet UVA-undervisning, hvilket jeg, da jeg viste interesse for faget, blev opfordret til at deltage i i stedet.

Jeg blev præsenteret for en engageret UU-underviser, som fortalte mig vidt og bredt om tidens UVA-undervisning. Hun var glad for at møde en studerende, der viste interesse for faget. Personligt overvejer jeg at tage en diplomuddannelse i  i uddannelses- erhvervs- og karrierevejledning, så det var spændende at være med.

Inde i 8.B havde eleverne været på besøg på en erhvervsskole, som havde gjort meget ud af at vise dem, hvad man kan uddanne sig til. Eleverne var positive og havde fået en god introduktion til skolen.

Et par stykker viste især interesse for den relativt nye kombinerede EUX uddannelse, der består af den praktiske del kendt fra teknisk skole samt den teoretiske del, som kendes fra de andre gymnasiale uddannelser. Det resulterer i en gymnasial studenterhue kombineret med et svendebrev. Jeg synes, det er yderst positivt, at det nu er muligt at kombinere de to uddannelser.

Denne specifikke ottendeklasse skulle hver især sætte et kryds der, hvor de i øjeblikket tror, de vil hen efter folkeskolen; på en gymnasial- eller en på en erhvervrettet uddannelse. Krydserne fordelte sig nogenlunde lige, så vidt jeg kunne fornemme. Jeg var glad for at se, at eleverne ikke partout satte kryds ved en gymnasial uddannelse for at få tre år mere at tænke i. Dette er et af problemerne ved en sparsom UVA-undervisning.

Første uge bød også Amanda mig velkommen til “Kunst og performance”- linjen. Hun er vikar, og stod denne uge med en anden vikar for undervisningen. “Kunst og performance” er en af syv linjefag, som 7.-, 8.-, og 9.-klasserne kan vælge imellem.

Denne dag skulle eleverne først og fremmest “checke ind” ved at indtage en spotlightoplyst scene og sige deres navn, lidt om hvordan de har det og sige, at de “checker ind”. En rigtig fin ide, således at eleverne vænner sig til at “være på” og stå på en scene. Det var dog et fåtal, der følte sig godt tilpas, så de sidste elever skulle på det nærmeste trækkes derop af et uudtalt pres mod at komme videre med dagens program. De havde end ikke noget at sige noget, før de var på vej ned igen. Her er der noget at arbejde med.

De samlede op på noget, de havde været igang med ugen før, og bagefter stod undervisningen på udhuling af græskar. Der var et par stykker fra hver gruppe, der syntes det var “klamt” af røre ved frugtkødet, og hvis der er noget, jeg har svært ved at acceptere, så er det, hvis der skabes en diskurs om, at noget mad er klamt. Derfor havde jeg ikke nemt ved at se stiltiende til, mens eleverne påførte sig syntetiske gummihandsker for at beskytte hænderne mod naturlige råvarer. Den var ikke gået på mit hold.

Da musiklæreren på holdet har sagt op, er der særligt to elever, der savner den musiske dimension af undervisningen. Derfor har de fået lov til ind i mellem at gå sammen om et klaver og spille og synge. Jeg gik med dem og observerede først, hvordan de gik til det. Den ene er gudsbenådet på klaver hendes alder taget i betragtning. Jeg lagde mærke til, at hun både sang og spillede uden noder eller akkorder, hvilket er en præstation i sig selv. Den anden pige sang så sagte, at jeg næsten ikke kunne høre det. Først, da hun var blevet lidt mere sikker på min tilstedeværelse, sang hun tilpas højt nok til, at jeg kunne høre hendes fine stemme. Jeg var imponeret. Pigerne sang unisont, hvilket betyder, at de synger en enslydende, monoton melodi i samme tonehøjde. Jeg tænkte, at det det næste, de to skal lære, det er at synge flerstemmigt, således at den ene stemme ligger tonalt lysere eller dybere end den anden.

Da jeg kender en oplagt sang til flerstemmig sang, introducerede jeg den til dem, hvilket de glad gik til. Trods deres stille, ydre virkede det som om, at de nød at lære noget nyt. Pigerne er lærenemme, og det gik hurtigt med at forstå, hvordan sangen skulle eksekveres. Formålet er, at de, når de hver især kan spille og synge den, skal læres at synge en over- og en understemme. Jeg håber, jeg får mulighed for, at undervise dem igen.

Der skete pludselig det, mens jeg underviste pigerne i den nye sang, at resten af holdet kom ind i lokalet lige så stille. Den generte af pigerne sang pludselig helt, helt stille igen. Hun blev rystende nervøs. Amanda og vikaren spurgte, om det var noget, de gerne ville spille for resten. Den stille pige skulle ikke nyde noget. Klaverpigen pressede på, og jeg sagde, at jeg ville sidde (på hug) lige ved siden af som støtte. Jeg tror ikke der var nogen, der kunne høre hendes lille stemme i begyndelsen. Men langsomt sang hun lidt højere og i slutningen kunne man høre hendes fine stemme.

Bagefter sagde sangpigen, at det havde været helt forfærdeligt. Hun smilede, mens hun sagde det. Og jeg synes at kunne ane, at hun var vokset lidt af det.

Sidst på ugen blev jeg introduceret til Stine og sprogklassen, hvor jeg skal undervise i dansk. Sprogklassen er blandt andet flygtningebørn, der først og fremmest skal lære dansk, men også at begå sig i en skole og klasse. Allerede mandag skal seks af eleverne videre ud på nye skoler.

Sprogklassen er en sammensætning af elever i forskellige aldre. Der er kun en lærer tilknyttet, og mit første indtryk er, at hun har særdeles godt hold på disse elever. De virker meget opsat på at lære, de er søde og flittige, og jeg glæder mig meget til at lære dem at kende.

De var i gang med eventyret om “fyrtøjet” af H.C. Andersen. Først gennemgik og forklarede Stine ord som fyrtøj, soldaten, heksen, guld, sølv osv. Dernæst hørte eleverne historien oplæst som “lyt og læs-bog”. Det undrede mig, at Stine ikke læste det selv. Næste gang vil jeg spørge hende om, hvorfor. Eleverne fik hver deres afsnit, som de skulle læse op for klassen, og derefter lavede de små teaterstykker, hvor der var kamp om, hvem der skulle spille soldaten. Stine skulle gå en halv time før med en anden elev, der skal udsluses, så jeg stod med klassen alene. Selvom det naturligvis lige skulle testes, hvor langt eleverne kunne gå med en ny lærer, så synes jeg, det var enkelt at få dem til at gøre, hvad jeg bad dem om. Nogle af eleverne skulle fortsætte deres opgavebog og dem, der var færdige, måtte vælge en ny bog at læse i, hvilket skabte en del uro. Især fordi, at dem med opgavebogen skulle bede om hjælp. Men det fungerede, og jeg glæder mig til næste gang. På mandag kommer der nye børn og seks er udsluset, og så skal jeg til at lære deres navne, hvilket jeg fornemmer, er særligt vigtigt med disse børn.

Efter dette skriv, kom jeg til at stå alene med undervisningen af eleverne i næsten en hel time sidst på eftermiddagen. Og her gik det ikke lige så nemt som om formiddagen, skal jeg hilse at sige. Inden Stine gik, fik hun sagt, at hvis der var ord i deres “læs og forstå”, de ikke forstod, kunne de åbne bærbare computere. Det varede ikke længe før eleverne var i opbrud og lavede alverdens forskellige ting.  Ikke blot skulle computerne bruge strøm og forlængerledning, men de fratog mig også elevernes opmærksomhed, som pludselig sad og fandt videoer på Youtube. To flittige piger fik lov at sætte sig ud på gangen og arbejde videre med deres opgavebog. De lovede, at de ville arbejde og blive samme sted, og der var ingen problemer. Resten, som hovedsageligt var en flok meget livlige og lidt frække drenge, som måske nok havde opbrugt det meste af deres koncentration, måtte jeg få skik på. Så vi fortsatte et “hvad forestiller billedet – find ordet i bunken af ordkort”spil. Da den leg var afsluttet, var der stadig 15-20 minutter tilbage af timen, så gode råd var dyre. Jeg rodede skabene igennem, for at finde på noget, og jeg faldt over “Fyrtøjet”. Med min stemmeføring, teatralske fagter og nøje udvalgte pauser i oplæsningen, holdt jeg dem interesserede i historien indtil pausen. Phew.

Mit indtryk af denne skole og dette ophold er særdeles godt, og jeg glæder mig allerede til næste uge. Jeg er blevet bedt om at søge en af to opslåede stillinger, hvilket gjorde mig glad. Jeg kunne godt forestille mig at arbejde her, når jeg er færdiguddannet.