Eleverne var vilde med basket.

Vi afslutter forløbet med træer i dansk.

Den sidste uge har vi gennemarbejdet forløb med træer. Jeg har helt glemt at beskrive min lektionsplan.

Feks. så det således ud den 28/11.

1) Bøgetræet:
Aktivitet:
“Find det rigtige billede” (Kopiside 16)
og “tip en tier” (kopiside 11).

Vi læser historien igen – nu de har fået forforståelse.

2) Grantræet:
Vi begynder med at kigge på en række billeder, jeg har fundet på nettet af feks.: Bjælker, kort/langt, master, top, fod (foden af et træ), langt, lige, lim etc. Dertil har jeg lavet små sedler med ordene.
Alle ordene figurerer i teksten om grantræet, og for at skabe forforståelse inden, vi læser teksten, leger vi med billederne og ordene, så vi sikrer os, at de forstår ordene inden, vi læser. Alle ord samt tekst klistres op på væggen.

3) Eleverne læser teksten højt en for en. Jeg støtter, mens de læser. De skal markere, når der er noget, de ikke forstår.

4) Aktivitet:
“Find de rigtige billede” (kopiside 12)
og “Tip en tier” (kopiside 17).
Begge aktiviteter støtter elevernes indholdsforståelse.

Til sidst i forløbet skal eleverne igen tegne et træ. Denne gang skal de anvende deres nye viden. Første gang skulle de “bare” tegne et træ. Men nu kender de en masse til træer. Derfor skal de tegne et træ med en historie. Det skal kune ses, om træet er ungt eller gammelt. Det skal kunne ses, hvilken slags træ, det er og hvor, det står. Om det er et nåle- eller løvtræ. Hvilken slags frugt, som træet har. Kogler, bog, æbler etc.

Aktivitet:
Når de er færdig med deres træ, klippet det ud og klistret det fast på et stykke karton, skal de en efter en fremlægge for klassen. Det foregår ved, at eleven lader som om, at han/hun taler i telefon med den, han/hun beskriver træet for, og som derfor ikke kan se træet.

*De syntes, det var rigtig sjovt, og nogle havde virkelig udviklet sig fra første tegning. Andre…. Havde stadig mest bare tegnet en børnetegning. Og det fik de at vide. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eleverne var vilde med basket.