Idræt 02

Mht idræt i morgen

Eleverne skal i morgen begynde at lære håndstand.

Det gør jeg ved først at lære dem at lave en såkaldt tripod, hvor man har et ekstra støttepunkt i forhold til en almindelig håndstand – nemlig dit hoved.

SIMPLE HÅNDSTAND PROGRESSIONER

TRIPOD:

Eleverne skal sidde på knæ og placere sine hænder lidt bredere end skuldrebredde med fingrene lige fremad. Derefter skal de skabe en trekant med hovedet som det tredje punkt.

De skal løfte hoften op og kravle ind mod albuerne, hvor de placerer sine knæ. Derefter løfter de langsomt sine ben.

Note: Husk at have godt med plads omkring og gerne et blødt underlag rundt om, så de ikke slår sig, hvis de skulle falde.

Derefter kan de øve sig på en hovedstand.

HOVEDSTAND:

En mere avanceret variant af tripod er en såkaldt hovedstand. De tekniske principper er de samme, men benene strækkes helt, hvilket udfordrer elevernes balance, da “vægtarmen” bliver længere.

Opsætningen er altså ligesom i tripod, men nu skal de forsøge at strække et ben af gangen og gerne begge.

Slut gerne hovedstanden ved at gå kontrolleret ned igen.

PROGRAM FOR PROGRESSIONER:

Tag 5 sæt af hver af de to øvelser. Start med at holde hver position 5-10 sekunder og byg på længere sigt gerne op til 30 sekunder eller helt op til 60.

  1. Tripod, 5×10-30 sekunder.
  2. Hovedstand, 5×10-30 sekunder

Når eleverne er trygge ved tripod og evt. hovedstand, kan de øve håndstand op ad ribberne.

Dernæst fortsætter vi med redskabsbanen, hvor de kan udforske balance (balancebomme), rotationer og håndstand i ringe, forlæns rulle på skråpude og fladt underlag samt hop på trampolin og hop fra plint.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Idræt 02