Vi afslutter forløbet med træer i dansk.

Den sidste uge har vi gennemarbejdet forløb med træer. Jeg har helt glemt at beskrive min lektionsplan.

Feks. så det således ud den 28/11.

1) Bøgetræet:
Aktivitet:
“Find det rigtige billede” (Kopiside 16)
og “tip en tier” (kopiside 11).

Vi læser historien igen – nu de har fået forforståelse.

2) Grantræet:
Vi begynder med at kigge på en række billeder, jeg har fundet på nettet af feks.: Bjælker, kort/langt, master, top, fod (foden af et træ), langt, lige, lim etc. Dertil har jeg lavet små sedler med ordene.
Alle ordene figurerer i teksten om grantræet, og for at skabe forforståelse inden, vi læser teksten, leger vi med billederne og ordene, så vi sikrer os, at de forstår ordene inden, vi læser. Alle ord samt tekst klistres op på væggen.

3) Eleverne læser teksten højt en for en. Jeg støtter, mens de læser. De skal markere, når der er noget, de ikke forstår.

4) Aktivitet:
“Find de rigtige billede” (kopiside 12)
og “Tip en tier” (kopiside 17).
Begge aktiviteter støtter elevernes indholdsforståelse.

Til sidst i forløbet skal eleverne igen tegne et træ. Denne gang skal de anvende deres nye viden. Første gang skulle de “bare” tegne et træ. Men nu kender de en masse til træer. Derfor skal de tegne et træ med en historie. Det skal kune ses, om træet er ungt eller gammelt. Det skal kunne ses, hvilken slags træ, det er og hvor, det står. Om det er et nåle- eller løvtræ. Hvilken slags frugt, som træet har. Kogler, bog, æbler etc.

Aktivitet:
Når de er færdig med deres træ, klippet det ud og klistret det fast på et stykke karton, skal de en efter en fremlægge for klassen. Det foregår ved, at eleven lader som om, at han/hun taler i telefon med den, han/hun beskriver træet for, og som derfor ikke kan se træet.

*De syntes, det var rigtig sjovt, og nogle havde virkelig udviklet sig fra første tegning. Andre…. Havde stadig mest bare tegnet en børnetegning. Og det fik de at vide. 😉

Eleverne var vilde med basket.

Det var rigtig rart at komme i gang med at spille bold. Det syntes vi alle sammen.

Jeg synes, opvarmningsøvelserne fungerede som en rigtig positiv transfer til at spille basket efterfølgende.

At eleverne havde en tendens til at glemme det, de lige havde lært – f.eks. jumpstop, pivotering, kun tage et skridt, kun drible en session – er en anden sag.

Men vi fik et godt spil i gang. Vi spillede på én kurv, og de var gode til at forstå, at jeg ville have dem til at drible/spille ud til baglinjen før, de kunne angribe selv, når de erobrede bolden. Det var jeg imponeret over.

Jeg fik under hele undervisningen brugt fløjten flittigt, hvilket jeg ikke havde kunnet klare mig uden.

Basket – forberedelse

At lære at drible. Først med den ene hånd – derefter med den anden.
Man må tage én dribleserie er tilladt.

Man må tage ét skridt med bolden.

Pivotering.

Bevidst kropskontakt er ikke tilladt i basketball. Den som forårsager kontakten, idømmes en foul. I trange situationer, specielt rundt om kurven, vil der imidlertid opstå kropskontakt, som ikke nødvendigvis er regelbrud. Kontakt er generelt ikke til å undgå, derfor må læreren bruge skøn og vurdere spillernes færdighedsniveau, fordel/ulempe i de enkelte situastioner og samtidig passe på at der bliver et godt flow i spillet.

Note: Husk fløjte.

Jeg har læst op på reglerne:

Frikast tages etter en forseelse, for eksempel hvis en spiller tafer for mange skridt med bolden, tackler en modspiller, stopper/hindrer en modspiller ved at holde armene ud til siden, eller hvis en spiller bryder fem- og tre-sekunders-reglen.
Alle frikast (undtaget straffekast) tages fra sidelinjen.

Det er ikke tilladt at holde bolden i mere end fem sekunder. Da må du enten spille bolden videre eller starte en dribling.

En angriber, med eller uden bold, kan ikke opholde sig i tresekundersfeltet i mere end tre sekunder. Har angriberen foretaget et skud på mål, får angriberen endnu tre sekunder, hvis den får fat på bolden igen.

Bliver der i skuddøjeblikket lavet en forseelse mod angriberen, får vedkommende straffekast. Det er normalt to straffekast.

Scoring:
1 point for hvert straffekast
2 point for ordinær scoring
3 point for scoring uden for trepointslinjen

basketbane

Øvelser:

Pivotering og jumpstop.

Stil dig med ryggen mod kurven.
Kast bolden ud til en medspiller og modtag den igen i et jumpstop.
Lav en pivotering mod kurven og skyd.
*Fokus skal være på afviklingen af de 3 elementer i øvelsen.
Variation:
Sæt en bevægelse på eller lav et lay-up i stedet for skud.

Dribleøvelse på linje:
De står 2 x 5 i hver sin ende af salen.
De første fem i den ene linje dribler op i den anden ende og afleverer bolden til de fem næste, der står klar.
Der kan varieres ved, at de kan skiftes med at drible skiftevis med højre og venstre hånd.
*Øvelse kan eventuelt laves på den korte bane.

Afleveringsøvelse:”Two line lay up”.
Eleverne står i to rækker udenfor trepointslinjen.
Den forreste i den første række står med bolden og løber op til kurven og laver et lay-up.
Den forreste i den anden række henter bolden og løber hen med den til den næste i første række.
Det skulle gerne generere et godt flow i øvelsen.

Fortsættes…

Nå, det viser sig, at der på skolen ikke er nogen særlig god kurv. Jeg har lige undersøgt det, og det er ikke muligt at lave layups, da kurven er skruet direkte op på væggen. Det vil sige, at man ikke kan komme “ind under” kurven. Vi laver andre øvelser.